Ida-Marie Hækler fylder et år – TAK for jeres støtte

Et_aar_med_Ida-Marie_Haekler

Sikke et år det har været – TAK til alle jer, der har været en del af den første rejse!

Det er nu et år siden, jeg startede Ida-Marie Hækler på en rejse med min kæreste. Jeg hæklede i døgndrift for at få alle mine tanker og idéer forvandlet til søde og originale opskrifter til alle jer derude.

Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at I ville modtage mig, mine opskrifter eller mine mange hækleguides så godt, som I gjorde – og i den fart. Jeg var jo bare endnu en hækler i det store og spændende hækle-community. Derfor vil jeg dedikere dette blogindlæg til alle jer, som har fulgt mig i det første år, og som har delt jeres viden, entusiasme og kærlighed til hækling til stor fordel for mig og de mange andre hæklere derude.

Det hele startede med blomsterranglen

Hæklet blomsterrangle

Da jeg for alvor fik hækling ind på livet, havde jeg simpelthen så mange idéer i hovedet, som jeg havde lyst til at omdanne til hækleopskrifter. Derfor startede jeg mit lille firma, så jeg havde en platform, hvorfra jeg kunne sælge mine opskrifter og dele min efterhånden store viden omkring hækling. 

Det hele startede med blomsterranglen, som opstod gennem min forkærlighed til hæklede babyting. Gennem lang tid har jeg været inspireret af at hækle til de helt små, da hæklede ting har en personlighed, som intet andet legetøj har. Min blomsterrangle var, som navnet indikerer, tænkt som en rangle, men efter at have set den blive hæklet af alle jer derude, har jeg indset, at den også kan bruges til andet – blandt andet som nålepude.

Tak til Steenberg73 for din altid gode energi og ikke mindst for at have hæklet min blomsterrangle.

Hæklet nålepude og rangle

Tak til Frossenfuldmaane for din fantastiske Instagram-profil med altid gode idéer, masser af personlighed og ikke mindst for at hækle mine blomsterrangler. 

Hæklede blomsterrangler

Også TAK til MariaKettel for dine inspirerende hæklede punge, og for, at du havde lyst til at hækle mine blomsterrangler!

Blomsterrangler af MariaKettel 

TAK til Crochet and Colors for dit altid gode humør og for at have hæklet både mine blomsterrangler og dette fine etui til hovedtelefoner! 

Etui til hovedtelefoner hæklet af Crochet and Colors

 

Vi kender alle sammen det med, at hovedtelefonledningen krøller sig sammen. En løsning er at have et lille etui til dem, hvilket jeg kom på under en Asien-rejse med min kæreste.

TAK til Kreavivisunivers  for at have fundet inspiration i mit etui og for den smarte idé med at give den en hank, så den bedre kan sidde på tasken. SMART!

Etui til hovedtelefoner hæklet af Kreavivisunivers

Pungen i muslingemønster, som pludselig hittede!

Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg har været for modtagelsen af opskriften på min pung i muslingemønster. Efter at have leget lidt mere med farverne og delt mine nyeste billeder, tog det for alvor fart. Pungen blev delt, pinnet og hæklet som aldrig før – blandt andet af Frossenfuldmaane og Rikke Loiborg. TAK for det!  

Hæklet pung i muslingemønster

Hæklet pung i muslingemønster

Hvad så nu?

Jeg er stadig helt overvældet over, hvor godt I har modtaget mig derude – og det har givet mig et kæmpestort ‘drive’ til at fortsætte. Mine hækleguides vil blive opdateret med nye billeder og nye detaljer baseret på jeres kommentarer. Jeres feedback betyder alt for mig, og jeg ser frem til at dele hækleviden, idéer og inspiration med jer alle det næste år


Skriv en kommentar

For at undgå spam skal kommentarer lige godkendes, før de offentliggøres. Men skriv endelig, og din kommentar vil blive vist hurtigst muligt ♡