iPad-cover
iPad-cover

iPad-cover

Normal pris Gratis Udsalg

Download opskrift

Så er det blevet tid til at forene det praktiske med det behagelige. Her får du en opskrift på et hæklet iPad-cover, så du kan beskytte iPad'en, når den ikke er i brug.

Hækleopskriften til iPad-coveret er nem og enkel, og jeg har sammensat det af strukturmønster, så det får et lidt anderledes look. 

Du kan selvfølgelig se opskriften herunder og ellers downloade den som PDF foroven 

 

✓ Hæklenål 4 mm
✓ Saks
✓ Stoppenål
✓ Garn - Drops Loves You 7: lys blå, lys turkis, jeansblå og marineblå

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide

Fastmaske = fm
Stangmaske = stgm
Dobbelt stangmaske = dstgm
Kædemaske = km
Luftmaske = lm

 

OBS: Denne opskrift er lavet til en standard iPad, dvs. IKKE iPad Mini eller iPad Pro. Hvis du vil lave en opskrift til disse, så start med at slå luftmasker op, som måler det samme som din iPad i bredden og sørg for, at den er delelig med 2. Herefter kan du følge samme opskrift.

 

Opskrift

Startrække (lys blå): Start med at hækle 30 lm + 1 lm. Vend.

Hækl 1 fm i 2. lm fra hæklenålen. Herefter 1 fm i hver lm rækken ud. Vend.

1. række (jeansblå):  1 lm, 1 fm i første m, *1 dbstgm i næste m, 1 fm i næste m* gentag fra * til * rækken ud. vend.

2.-4. række (lys blå): 1 lm, *1 fm i hver m*, gentag fra * til * rækken ud. Vend.

5. række (marineblå):  1 lm, 1 fm i første m, *1 dbstgm i næste m, 1 fm i næste m* gentag fra * til * rækken ud. vend.

6.-8. række (lys blå): 1 lm, *1 fm i hver m*, gentag fra * til * rækken ud. Vend.

9. række (lys turkis):  1 lm, 1 fm i første m, *1 dbstgm i næste m, 1 fm i næste m* gentag fra * til * rækken ud. vend.

10.-12. række (lys blå): 1 lm, *1 fm i hver m*, gentag fra * til * rækken ud. Vend.
Gentag med samme mønster til række 43, hvor du afslutter din række som række 2, men du skal ikke klippe garnet. Lav i stedet 1 lm.
Hækl herefter 1 fm i hver sidste m langs den første side (43), og hækl herefter 2 fm i hjørnet.
Hækl 1 fm i hver m langs bunden (29), med 2 fm i hjørnet.
Hækl 1 fm i hver af rækkerne langs den anden side (43), med 2 fm i hjørnet.
Lav 1 fm i hver m langs den øverste side (29) og slut med 2 fm i hjørnet.
Saml med 1 km i hjørnet. Klip garnet, hiv igennem. Hæft ende.
Lav nu en mere.

 

Montering:

Læg dine to sider vrang mod vrang og fæstn garnet (lys blå) til dit øverste venstre hjørne og hækl 1 lm. Du skal nu hækle siderne sammen med fastmasker. Du skal hækle i begge løkker (så du har 4 løkker på nålen), når du laver dine fm. Hækl 1 fm i hver m langs tre sider og afslut med 1 km i det sidste hjørne. klip garnet, træk det igennem. Hæft ende.

 

God fornøjelse ♡

 

Hækleopskrifter på accessories