Hæklet clutch i Luxus Macaroni
Hæklet clutch i Luxus Macaroni
Hæklet clutch i Luxus Macaroni

Hæklet clutch i Luxus Macaroni

Normal pris Gratis Udsalg

Download hækleopskrift som PDF

Sponsoreret af Hobbii.dk

 

Der findes mange hæklede tasker derude, og det er lidt af en investering der skal til, hvis man vil købe dem i butikkerne! Heldigvis (for os hæklere) er det ingen sag at lave en clutch selv, og man kan få lige de farver og det design, man allerhelst vil have. Desværre synes jeg ikke, at der findes mange gode opskrifter derude, så nu vil jeg forkæle jer med en ny en!

Denne clutch er hæklet i lyse farver, fordi jeg ELSKER pasteller (surprise!), og så elsker jeg det color-pop, det skaber, når jeg går rundt med farvestrålende tasker til mørke efterårsfrakker ♡

 

✓ Hæklenål 12 mm
✓ Saks
✓ Et lille stykke stof til foer
✓ Trykknap til påsyning
✓ Sølv- eller guldkæde fra Hobbii (husk at tjekke, hvilken længde du ønsker, den skal have – evt. ved at måle en af dine nuværende taskeremme)
✓ Nåle
✓ Garn: Hobbii Luxus Macaroni råhvid (201) og lilla (216)

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide

Omgang = omg
Luftmaske = lm
Kædemaske = km
Stangmaske = stgm
Fastmaske = fm
* - * = gentag fra * ... * 

 

Opskrift

Selve tasken – lav 2 styks (1 i pastel lilla og 1 i råhvid)

1. omg: start med at lave 6 fm i en mr. Saml omgangen med 1 km (7)
2. omg: 3 lm og herefter 1 stgm i samme m, 1 stgm *2 stgm i hver m*, saml omgangen med 1 km (15)
3. omg: 3 lm og herefter 1 stgm i samme m *2 stgm i samme m*, saml omgangen med 1 km (26)
4. omg: 3 lm og herefter 1 stgm i samme m *2 stgm i samme m, 1 stgm*, saml omgangen med 1 km (38)

 

Klip garnet, hiv igennem, og hæft ende

  

Montering

Nu skal tasken sættes sammen. Dette gøres med det råhvide garn, som samtidig med at det holder tasken sammen, giver den et fedt touch

Læg dine to dele vrang mod vrang

Hæft dit råhvide garn, og hækl med km igennem maskerne på begge dele

Sørg for at have den lilla del forrest, så den fine detalje, som kædemaskerne skaber, virkelig står frem

Gør dette hele vejen langs tasken, indtil der er 10 masker tilbage.

Når du når hertil, skal du stadig lave km resten af vejen rundt, men da der jo skal være et hul (så man kan komme ned i tasken), så skal du kun hækle dine kædemasker i den forreste del. På den måde får du det fine mønster hele vejen rundt

Når du når til den sidste maske, klipper du garnet, hiver igennem og hæfter ende

  

Kæden

Denne her del er nok den nemmeste. Nu skal du føre garnet (pastel lilla) igennem din kæde, så du går over den ene kædering og under den anden

Sådan bliver du ved, til du er nået hele vejen igennem

Det kan godt være lidt besværligt, men bare husk at sørge for, at din kæde ikke snor sig, så du får garnet pænt og lige igennem

Når du er færdig, klipper du garnet af og sørger for, at der er 20 cm ekstra garn i hver ende, som skal bruges til at fastgøre kæden til tasken 

Kæden skal fastgøres på hver sin side af åbningen

Det kan godt være lidt omstændigt at sætte kæden fast med garnet, medmindre man ligger inde med en gigantisk stoppenål. Mit trick har været, at når jeg har skulle fastgøre garnet, har jeg brugt enden af en saks til at tvinge det ind igennem de tidligere masker, og det har faktisk fungeret upåklageligt

Slå nogle knuder, og hæft ende

Du har dig nu en super lækker clutch

 

Foer til tasken 

Start med at klippe to ens stykker stof ud

Læg tasken oven på stoffet, og tegn med kridt ca. 1 cm omkring stoffet (så der er plads til sømrum)

Sørg for at lave ekstra plads ved taskens åbning som vist på billedet herunder

Læg stykkerne ret mod ret, og sy hele vejen rundt i kanten (undtagen stykket til åbningen)

 

Klip små indhak på ca. 1 cm langs kanten til åbningen (ca. 5-7 indhak)

Bøj nu kanterne bagover mod vrangsiden, og læg dem sådan lidt ind over hinanden, så de former en fin kant

Sæt dem fast med nåle

Gør det på begge sider

Sy kanten fast, først på den ene side, herefter på den anden

Sy nu fóret fast på din clutch, men nøjes endelig med bare at sy det fast omkring åbningen – det er rigeligt

Slutvis skal du sy din magnetlås på øverst på din taske

Yay, nu har du en ny, skøn accessory

 

Ekstra tip 

Ønsker du at give din clutch et ekstra touch, så sæt en hjemmelavet kvast fast på lynlåsen (opskrift på min hjemmeside). Det vil gøre den ekstra personlig, sød og romantisk

Du kan også vælge at lave både for- og bagdelen til din taske i samme farve, men jeg vil klart anbefale, at du hækler dem sammen med en anden farve, for det er den detalje, der virkelig giver tasken sit flotte og unikke look

 

God fornøjelse ♡

 

Vil du hækle mere i dette skønne garn? Se min store blomsterformede måtte og kvaster i Luxus Macaroni.

 

*Opskrift eller produkt fremstillet heraf må ikke sælges eller på anden måde benyttes i kommercielt øjemed