Kvaster i garn i lyse farver
Kvaster i garn i lyse farver
Kvaster i garn i lyse farver
Kvaster i garn i lyse farver

DIY Kvaster

Normal pris Gratis Udsalg

Download opskrift

Kvaster er det nye sort inden for DIY, og hæklere bruger det i mange sammenhænge. Men hvordan laver man en kvast? De er uendeligt hurtige at lave, og med denne opskrift følger en nem og overskuelig guide med trin-for-trin billeder, så du nemt kan lære at lave dine egne kvaster. Jeg elsker at putte lidt perler på og bruge dem som nøgleringe, men de giver også et flot touch til et hjemmehæklet tæppe eller måske som en accessory til din håndtaske.

Du kan selvfølgelig se opskriften herunder og ellers downloade den som PDF foroven 

Materialer

Saks
Garnrester
Evt. perler

 

Sådan laver du en kvast i garn

Start med at klippe 15 cm af et stykke garn af din ønskede farve

Tag dit garn, og vikl det en masse gange rundt om dine fingre (lillefinger, ringefinger, langemand og pegefinger)

Når du har nået din ønskede tykkelse, klipper du garnet af

Når dette er gjort, skal du tage det lille stykke garn, du startede med at klippe af, og så skal du stikke det igennem den ene ende. Herefter binder du en snor, så alle trådene er samlet

Herefter klipper du garnet i den anden ende, så de ikke længere hænger sammen

Når dette er gjort, tager du din garnnøgle/restgarn el.lign. og klipper et stykke garn på ca. 30 cm

Dette stykke garn vikler du omkring din kvast ca. 1 cm fra toppen og bliver ved, indtil du synes, at det ser godt ud

Nu mangler du kun at studse bunden. Klip garnet, så det har den ønskede længde, og trim nogle af garnenderne, hvis nogle stikker lidt ud

Put evt. små perler på din kvast for et mere personligt touch

 

God fornøjelse ♡

Tilbage til toppen