Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften
Omgang = omg
Luftmaske = lm
Magisk ring = mr
Kædemaske = km
* - * = gentag fra * til *
*Dette er ikke et fysisk produkt, men en hækleopskrift
Opskrift eller produkt fremstillet heraf må ikke sælges eller på anden måde benyttes i kommercielt øjemed
Historien om hvordan idéen til min suttepose blev opfundet på en strand i Cambodja

Der knytter sig en sjov historie til tilblivelsen af denne sutttepose. Jeg fik idéen, da jeg rejste rundt i Cambodja med min kæreste - og selvom vi ikke har børn endnu, så fik jeg mange idéer til ting, jeg i hvert fald ville have brug for, hvis jeg havde haft en baby med på ferie. En af de ting var en suttepose.
Sutteposen blev hæklet færdig på en lille ø i Cambodja, og min kæreste stod klar med kameraet, så jeg kunne dele den med jer. Men der manglede noget! Øh, hov - en sut! Da solen var ved at gå ned, havde vi travlt med at få taget billedet, og min kæreste løb ned langs strandkanten i håb om at finde en sut i øens eneste kiosk. Det lykkedes ikke!
Som en engel sendt fra himmelen kom der pludselig en mor gående på stranden med sin lille søn. Kunne jeg tillade mig at spørge? Hmm... Min kæreste syntes, det var lidt pinligt - men det var måske min eneste chance for at få fat i en sut til billedet. Og efter at have spurgt den søde mor og fanget drengens opmærksomhed med mine hæklede blomsterrangler havde jeg anskaffet mig en sut.... i to minutter!
Med lynets hast fik min kæreste taget billederne af sutteposen og sutten. Og her er den så - hækleprojektet som tog et par dage i solen, en løbetur på stranden og lidt viljestyrke at få fotograferet. Jeg håber, I kan lide den ♡
