Hæklet sky-applikation
Hæklet sky-applikation

Hæklet sky-applikation

Normal pris Gratis Udsalg

Download opskrift

Jeg kan slet ikke stå for de her små hæklede skyer. De er simpelthen så nuttede og perfekte til at sætte på små Manillamærker eller andre former for kort! De pynter så sødt, og man kan virkelig give kortet et personligt touch, som ser ud af meget, men som i virkeligheden har taget 5 minutter at bikse sammen.

De kan selvfølgelig også leges med på alle mulige andre måder – det er det gode ved hæklede applikationer. 

Du kan selvfølgelig se opskriften herunder og ellers downloade den som PDF foroven ♡

 

✓ Hæklenål 3.0
✓ En rest bomuldsgarn 4/8

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide

Luftmaske = lm
Fastmaske = fm
Kædemaske = km
Stangmaske = stgm
Dobbelt stangmaske = dstgm

 

hækleguide

 

Opskrift

Start med at slå 8 lm op 

Før herefter din hæklenål igennem din første lm, og lav en km

Herfra hækles arbejdet ind i selve ringen. Husk at hækle den overskydende snor med i ringen, når du laver dine masker nu, så du bagefter kan ”trække” din sky sammen, så den bliver ensartet og står skarpt

Hækl først 3 stgm, 1 km i ringen. Herefter 1 stgm, 2 dstgm, 1 stgm, km, 2 stgm, km, 1 stgm, 2 dstgm, 1 stgm, 1 km, 2 stgm, 1 km. I den sidste km klippes garnet og føres igennem

Hæft ende

Tag herefter den tilbageværende snor, som skyen er hæklet rundt om, og hiv i den (som var det en magisk ring), og hullet inde i skyen vil herefter forsvinde


God fornøjelse ♡

*Opskrift eller produkt fremstillet heraf må ikke sælges eller på anden måde benyttes i kommercielt øjemed