hæklede pulsvarmere i farven beige set på hænder
hæklede pulsvarmere i farven beige omgivet af potteplante
hæklede pulsvarmere i farven beige set tæt på

Pulsvarmere med muslinger

Normal pris Gratis Udsalg

Download opskrift

Når foråret nærmer sig, men det stadig er bidende koldt udenfor, elsker jeg at finde mine hæklede pulsvarmere frem. Disse pulsvarmere matcher mit hæklede pandebånd og er hæklet i Drops Baby Merino, som er både varmende og blødt at have på. Jeg har valgt en råhvid, da de så kan matche alle mine jakker, selvom de også ville være flotte i mange andre farver.

Du kan selvfølgelig se opskriften herunder og ellers downloade den som PDF foroven 

 

✓ Hæklenål 4 mm
✓ Saks
✓ Stoppenål
✓ Garn - Drops Baby Merino: natur

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide

Omgang = omg
Maske = m
Fastmaske = fm
Stangmaske = stgm
Kædemaske = km
Luftmaske = lm

 

Opskrift

*Lav 2 styks

Small: 36 lm
Medium: 42 lm
Large: 48 lm

 

1. omg: Start med at slå enten 36, 42 eller 48 luftmasker op. Sørg for at mål på dit eget håndled, så du kan bedømme, hvilken størrelse, dine pulsvarmere skal have. Saml din luftmaskerække med en km i første lm.

2. omg: Lav en fm i hver lm. Afslut med en km i sidste m.

3.-21. omg: Lav en fm i hver fm fra forrige omgang. Afslut hver række med en km i den første m.

Nu skal muslingerne hækles.

22. omg: *Spring de næste 2 m over, 5 stgm i næste m (1 muslingeskal er hæklet), spring de næste 2 m over. 1 fm i næste m*. Gentag fra * til * rækken ud, men slut af med at springe 2 m over og lav en km i din km fra forrige omgang. Lav 5 stgm i den km, du netop har hæklet.

23.-34 omg. *Spring de næste 2 m over, 1 fm i næste m (muslingeskallens midterste stgm),

Spring de næste 2 m over, 5 stgm i næste m (fm fra forrige række)*. Gentag fra * til *

35. omg: afslut dit arbejde efter du har hæklet 5 stgm, med en km i den næste muslingeskals midterste maske.

 

God fornøjelse ♡

*Opskrift eller produkt fremstillet heraf må ikke sælges eller på anden måde benyttes i kommercielt øjemed