Hæklet suttepose
Hæklet suttepose
Hæklet suttepose

Hæklet suttepose

Normal pris 15 kr Udsalg

Jeg har længe gerne ville hækle en suttepose og lege med noget garn i print. Så jeg valgte at kombinere de to ønsker, som er blevet til denne fine opskrift på en blomst. Den kan helt bekvemt hænge ved krybben, så du altid har en sut ved hånden.

Den kan hækles i alle verdens farver, så den passer lige præcis til din stil og ikke mindst din lille guldklump 

 

✓ Hæklenål 3.0
✓ Stoppenål
✓ Saks
✓ Garn fra Hobbii: Rainbow Organic 8/4 Mint (24) & Rainbow Cotton 8/4 Print Alexandra (10)

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Omgang = omg
Luftmaske = lm
Magisk ring = mr
Kædemaske = km
* - * = gentag fra * til *

*Dette er ikke et fysisk produkt, men en hækleopskrift

 

Historien om hvordan idéen til min suttepose blev opfundet på en strand i Cambodja

hæklet suttepose med sut liggende uden for posen

Der knytter sig en sjov historie til tilblivelsen af denne sutttepose. Jeg fik idéen, da jeg rejste rundt i Cambodja med min kæreste - og selvom vi ikke har børn endnu, så fik jeg mange idéer til ting, jeg i hvert fald ville have brug for, hvis jeg havde haft en baby med på ferie. En af de ting var en suttepose. 

Sutteposen blev hæklet færdig på en lille ø i Cambodja, og min kæreste stod klar med kameraet, så jeg kunne dele den med jer. Men der manglede noget! Øh, hov - en sut! Da solen var ved at gå ned, havde vi travlt med at få taget billedet, og min kæreste løb ned langs strandkanten i håb om at finde en sut i øens eneste kiosk. Det lykkedes ikke!

Som en engel sendt fra himmelen kom der pludselig en mor gående på stranden med sin lille søn. Kunne jeg tillade mig at spørge? Hmm... Min kæreste syntes, det var lidt pinligt - men det var måske min eneste chance for at få fat i en sut til billedet. Og efter at have spurgt den søde mor og fanget drengens opmærksomhed med mine hæklede blomsterrangler havde jeg anskaffet mig en sut.... i to minutter! 

Med lynets hast fik min kæreste taget billederne af sutteposen og sutten. Og her er den så - hækleprojektet som tog et par dage i solen, en løbetur på stranden og lidt viljestyrke at få fotograferet. Jeg håber, I kan lide den ♡