Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften
Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide
Luftmaske = lm
Fastmaske = fm
Kædemaske = km
Stangmaske = stgm
* - * = gentag fra * til *

Opskrift
Start med at slå 8 lm op på nålen

Før herefter din hæklenål igennem din første lm, og lav en km


Herfra hækles arbejdet ind i selve ringen. Husk at hækle den overskydende snor med i ringen, når du laver dine masker nu, så du bagefter kan ”trække” din blomst sammen, så den bliver ensartet og står skarpt

Hækl først *2 lm, herefter 2 stgm inde i ringen, 2 lm, 1 km (et blomsterblad er nu hæklet)*
Gentag fra * til * 4 gange, så der er 5 blomsterblade i alt
I den sidste km klippes garnet, og føres igennem
Tag herefter den tilbageværende snor, som blomsten er hæklet rundt om, og hiv i den (som var det en magisk ring), og hullet inde i blomsten vil herefter forsvinde


Hæft ende
Du har nu en sød lille blomst klar til at pynte og glæde
God fornøjelse ♡