Pandebånd med muslinger
beige hæklet pandebånd foran potteplante

Pandebånd med muslinger

Normal pris Gratis Udsalg

Download opskrift

Der er ikke noget bedre end at matche sit tilbehør, så derfor har jeg hæklet et pandebånd, der kan bæres sammen med mine pulsvarmere i det samme flotte muslingemønster. 

Opskriften på mit hæklede pandebånd er nem, og muslingekanterne giver det et sødt, romantisk look.

*Som pynt i baggrunden ses blandt andet mine blomsterrangler 

Du kan selvfølgelig se opskriften herunder og ellers downloade den som PDF foroven 

 

✓ Hæklenål 4 mm
✓ Saks
✓ Stoppenål
✓ Garn - Drops Baby Merino: natur

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide

Omgang = omg
Maske = m
Fastmaske = fm
Stangmaske = stgm
Kædemaske = km
Luftmaske = lm

 

Opskrift

1. række: slå 15 lm op + 1 lm til at vende med. Vend (16)

2. række: lav 1 fm i hver lm + 1 lm til at vende med. Vend (16)

3.- ? række: *1 fm i hver fm + 1 lm til at vende med. Vend* (16) Gentag fra * til * indtil hårbåndet kan nå rundt om dit hoved.

Husk at garnet kan strækkes, så sørg for, at mål efter ved at ’strække’ pandebåndet, så du kan fornemme, om det passer dit hoved. Det skal sidde stramt, men stadig have lidt elasticitet, så du kan få det af og på.

Når pandebåndet passer dit hovedmål, skal du forbinde de to ender med fm. Læg dem sammen, og før din hæklenål igennem din fm på den ene ende, og din lm fra den anden, og lav en fm. Gentag hele vejen ned, afslut med km. (15)

Nu er selve pandebåndet færdigt, og der skal nu hækles en muslingekant på.

Lad derfor være med at bryde garnet, men fortsæt med at hækle rundt i pandebåndets kant.

 

Kanten

1. omg: lav 1 fm i alle lm hele vejen rundt i kanten, som du i næste omgang kan hækle dine muslinger i. Det gør det lettere at hækle muslingerne, samt gøre dem mere ensartet.

Afslut med en km i sidste m.

Nu skal muslingerne hækles.

2. omg: *Spring de næste 2 m over, 5 stgm i næste m (1 muslingeskal er hæklet), spring de næste 2 m over. 1 fm i næste m*. Gentag fra * til * rækken ud. Afslut med km. Bryd garnet og træk igennem. Hæft ende.

Hvis du ikke kan lave en hel musling til sidst (det kan nemlig kun lade sig gøre, hvis dit antal af fm rundt i kanten er deleligt med 6), sørger du bare for at lave den, så den passer så godt som muligt. Dvs. lad evt. være med at springe to m over efter din sidste musling, men lav i stedet en km i din første musling. Det bliver ikke tydeligt i sidste ende, og du kan altid sørge for, at det er bagsiden på dit pandebånd – hvilket det nok i forvejen ville blive, fordi det er her, at hårbåndet samles.

Gentag nu omg 1 og 2 i pandebåndets anden kant.

 

God fornøjelse ♡