hånd der griber ud efter hæklet regnbue
hæklet regnbue med skyer set oppefra
Closeup af to hæklede regnbuer

Hæklet regnbueapplikation

Normal pris Gratis Udsalg

Download opskrift

Min yndlingsfarve er pastel, men regnbue tager en sikker andenplads. Jeg er vild med farverne, associationerne, budskabet og følelsen, som regnbuen giver. Min dag bliver i hvert fald bedre, hvis den har noget med regnbuer at gøre. Hvis du har det lige som mig, så er det bare om at gribe nålen, for denne appliqué er hurtig, nem og en rigtig hyggespreder.

Du kan selvfølgelig se opskriften herunder og ellers downloade den som PDF foroven 

 

✓ Hæklenål 3.0
✓ Saks
✓ Stoppenål
✓ Garnrester i farverne: lilla, blå, grøn, orange og lyserød

 

Disse masker og teknikker skal du bruge til opskriften 

Klik på den maske, du har problemer med, og se min trin-for-trin guide

Fastmaske = fm
Luftmaske = lm
* - * = gentag fra * til *

 

Hækleguide

 

Opskrift

Bonustip 1: Hvis du vil lave din regnbue større, starter du blot med at slå flere masker op. Du skal bare sørge for, at de kan gå op i 4, og så skal du selvfølgelig huske 3 lm til at vende på.

Derefter kan du sagtens følge denne opskrift. Du skal blot ignorere antallet af samlede masker i parenteserne, da du selvfølgelig vil have et større antal end angivet

Bonustip 2: Hvis du vil have din regnbue lidt højere, så erstat alle fm med hstgm (halve stangmasker). Ønsker du den endnu højere, så erstat alle fm med stgm (stangmasker)

1. række (lilla): Slå 16 lm op + 3 lm til at vende med. Vend (19)

2. række (lilla): Hækl 2 fm i 4. lm fra nålen, 1 fm i de næste 3 lm, *2 fm i næste lm, 3 fm * Gentag rækken ud (20)

Hæft ende

3. række (blå): Fæstn dit blå garn, der hvor du netop har afsluttet med den lilla

Hækl 3 lm. Vend

*2 fm i næste m, 4 fm * Gentag rækken ud (24)

Hæft ende

4. række (grøn): Fæstn dit grønne garn, der hvor du netop har afsluttet med den blå

Hækl 3 lm. Vend

*2 fm i næste m, 5 fm * Gentag rækken ud (28)

Hæft ende

5. række (gul): Fæstn dit gule garn, der hvor du netop har afsluttet med den grønne

Hækl 3 lm. Vend

*2 fm i næste m, 6 fm * Gentag rækken ud (32)

Hæft ende

6. række (orange): Fæstn dit orange garn, der hvor du netop har afsluttet med den gule

Hækl 3 lm. Vend

*2 fm i næste m, 7 fm * Gentag rækken ud (36)

Hæft ende

7. række (lyserød): Fæstn dit lyserøde garn, der hvor du netop har afsluttet med den orange

Hækl 3 lm. Vend

*2 fm i næste m, 8 fm * Gentag rækken ud (40)

Hæft ende

 

God fornøjelse ♡

*Opskrift eller produkt fremstillet heraf må ikke sælges eller på anden måde benyttes i kommercielt øjemed